Gamle
Danske Husdyrracer
Interessen har i de senere år været
stigende for at bevare de gamle danske husdyrracer. Denne
interesse bunder både i de gamle racers kulturhistoriske
betydning, men også i de gamle racers produktionsmæssige
betydning i dag og som genressource i fremtiden.
Specialklubben for Danske Landhøns
bidrager aktivt i dette bevaringsarbejde, og selvfølgelig
da med fokus på vor nationalrace Danske Landhøns
og dennes varianter. I fællesskab med Danmarks Fjerkræavlerforening
for raceavl og Danmarks gåse-, ande- og kalkunavlerforening
arbejder vi for bevarelse af alle vore nationale fjerkræracer.

Staten har nedsat et Udvalg til Bevarelse af
Genressourcer hos Danske Husdyr, kaldet Genressourceudvalget
- læs mere: www.genres.dk.
Formålet med dette udvalg er at medvirke til bevarelse
af genressourcer hos danske husdyrarter med henblik på
sikring af den biologiske mangfoldighed, den kulturhistoriske
arv og det karakteristiske kulturlandskab.
Udvalget består af 12 medlemmer, hvoraf et af medlemmerne
er avlerrepræsentant for fjerkræ og andre smådyr.
Genressourceudvalget har blandt andet fokus på
bevaring af levende besætninger, og ser det som en af
sine centrale opgaver at arbejde for opretholdelsen af en
bredt favnende småavlerkultur.
En international undersøgelse af den danske
indsats for bevarelse af genressourcerne hos gamle danske
husdyrracer (2002) konkludere at Danske Landhøns har
en populationsstørrelse som ikke vil være truet,
forudsat den underlægges kontrolleret avl. Luttehøns
derimod er i kraft af sin beskedne populationsstørrelse
kritisk truet.


|